Klassiske motiver på en ny måde.

Gia er født i 1947 på Frederiksberg, og allerede i sin tidlige barndom fattede hun interesse for tegnekunsten. Hendes billeder kan kendes på farvernes kompositioner. Øjet kan hvile i detaljer og dermed opdage et utal af farver. Det er som om de fanger lyset og reflekterer det ud i rummet, så billederne er i konstant forandring.

Gias billeder er ofte klassiske motiver af naturen, dog fortolket på en inspirerende facon. Man bliver ledt ind i et univers af drømme og visioner, når man betragter billederne.                                                                                                    

Gia er som kunstner foranderlig. Hun har bevæget sig igennem utrolig mange stilarter indenfor billedkunsten. Dog har hun en karakteristisk streg, der kendetegner alt hvad hun maler. Selvom mange af hendes kompositioner er klassiske, har hun givet dem helt sin egen glød, med udgangspunkt i en unik stilart, og i  billederne skinner det igennem, at hun har sans for farver og deres sammensætning.

Inspirationen.....

"Jeg maler fordi jeg kan lide det. Det gør mig glad, og jeg kan ligesom se maleriet som et indre spejl. I de senere år har jeg hentet inspiration i det vestfynske område. Her er lyset varmt om sommeren, og om vinteren hænger disen over marker og vand som en fortryllelse. På nogle dage trænger solen akkurat igennem skydækket som sølv der glimter på himmelen. Det virker uvirkeligt og drømmende, og det prøver jeg at fange ind i mine billeder. 

En spændende arbejdsopgave fik jeg gennem Central Møbler i Odense. Jeg blev bedt om at male billeder til 21 værelser på Henne Mølleå Badehotel, som ligger ved  den jyske vestkyst. Det var spændende at udføre denne opgave i samarbejde med indretningsarkitekt Hanne Ipsen. Især når man tænker på, at den kendte Poul Henningsen i sin tid stod for indretningen.

Der skal være plads til at lege med farver og figurer, og mange vil nok sige, at "det kan mir barnebarn lave ligeså godt". - - Det er sandt nok. Børn kan! Men vi voksne, med vores viden og forståelse, ved hvordan tingene hænger sammen, og det er der vi blokerer, når vi skal se tingene på en mere basal måde. Det er utroligt svært, men det giver en dejlig fornemmelse når det lykkes, for i denne verden bør der ingen grænser være, heller ikke i farver og motiver. Jeg får det frem i mine billeder som jeg gerne vil have, så må andre afgøre om det er kunst.

Ved at male kan jeg drømme mig ind i en verden, der er både smuk og befriet fra hverdagens problemer og alle de smerter som følger med den ledegigt, jeg fik konstateret i 1991."